onsdag den 6. marts 2013

Lasagne med selleriplader

Efter succesen med grøntsagsspaghetti, gav min kæreste mig en udfordring; at finde en erstatning for lasagneplader, hvor lasagnen stadig beholder sin klassiske smag og facon.
Se, det skulle han jo ikke sige to gange, før jeg gik i tænkeboks.
Udfordringen i at finde en erstatning der har samme funktion som lasagneplader var lidt svær, og jeg synes tit udgaven med squash eller aubergine kan blive lidt slatten.
Så jeg kom frem til.... Knoldselleri! Jeg plejer at putte det i sovsen, så hvorfor ikke bare bruge det som plader i stedet for?
Bechamelsovsen lavede jeg på milda madlavningsfløde, parmesan og muskatnød, et voilá - LCHF bechamelsovs! Kødsoven var ret traditionel med løg, hvidløg, kød, gulerødder, peberfrug, hakkede tomater, tomatpuré og en masse krydderier. Lav den som du bedst kan lide den.

Det smagte virkelig godt, så ikke al den snak, lad os komme til opskriften :)



Selleriplader:
1 knoldselleri
Kogende vand
1 grøntsagsboullion

Selleri skæres fri fra skrallen, skæres i skiver og koges 2-3 minutter i boullion. Køler af.








Lav derefter kødsovsen. Den skal ikke være for våd, da den kogte selleri ikke suger så meget som traditionelle plader. Varm fløde, parmesan og muskatnød i en gryde og læg skiftevis kød, bechamel og selleriplader på.
Nogenlunde sådan her.
Slut af med lidt reven ost på toppen. Lasagnen fik ca. 20 minutter ved 200 grader, da det meste af den jo var færdig inden den kom i ovnen. 
Okay, det ligner ikke lasagne, men hold da op hvor var det godt! Smagen af selleri kom virkelig til sin ret sammen med kødet og sovsen og man fik følelsen af at det var lasagne og ikke spaghetti med kødssovs. Tror at jeg næste gang vil prøve ikke at koge sellerien inden, tilsætte 1-2 dl boullion i kødsovsen og give lasagnen 10 minutter længere i ovnen. Så forestiller jeg mig, at den bliver mere fast, samtidig med at sellerien kan suge smagen fra kødsovsen til sig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar