tirsdag den 6. august 2013

Coleslaw med spidskål og gulerødder

Her midt i sommervarmen fik min søster og jeg lyst til at lave pulled pork med coleslaw! Så to piger begav sig ud i at ondulere 2 kg nakkesteg. For at give retten et feminint touch, valgte vi at servere den med en let coleslaw og bønnefritter - det blev en succes :)
Her er opskriften på coleslaw og i løbet af et par dage følger vores udgave af den så populære pulled pork.

søndag den 16. juni 2013

Sunde snickers

Det lyder næsten for godt til at være sandt - jeg har endelig fundet en sundere og hjemmelavet udgave af denne klassiker. Smagen minder meget om en snickers som vi kender den og hvis jeg selv skal sige det, ser den også meget lækrere ud :) Den er sukker, gluten og melfri og blev den godkendt af min snickers-elskende kæreste.

tirsdag den 11. juni 2013

Grøn sommersalat

Det dejlige ved sommeren er de mange muligheder for at lave lækre salater med friske og smagfulde grøntsager. Denne grønne salat fik vi til en god omgang grill mad og den fungerede fint som et sprødt supplement til kødet. Faktisk lavede jeg den to dage i træk og den er god både med kød fra gris, kylling og laks. 

mandag den 10. juni 2013

Is med jordbær, banan og peanutbutter

Det må være tid til endnu en sommeropskrift. Denne gang står den på lækker og frisk hjemmelavet is med banan, jordbær og peanutbutter. Bananen gør, at isen får konsistens som en flødeis, jordbær gør den sød og peanutbutter er jo bare altid godt ;-)
Den er uden sukker og fløde - så guf bare løs på de varme sommerdage! 

søndag den 12. maj 2013

Hjemmelavet proteinpasta med kikærter i tomatsovs

Jeps - vi bevæger os ind i det vegetariske hjørne, men det betyder bestemt ikke, at der ikke er plads til proteiner.

Pastaen er et fint alternativ til grøntsagsspaghettien og er anderledes i konsistens og smag. Ligesom med grøntsagsspaghettien, skal man ikke forvente at tygge på en pasta, men den minder nok mest om den traditionelle pasta, da både formen og farven er ens. Forskellen, og den helt store fordel er, at denne pasta er uden stivelse, kulhydrater og gluten og den store mængde af protein gør, at den mætter utrolig meget. Man slipper derfor for oppustet mave og mærkelig mæthedsfornemmelse bagefter :) Da jeg fik lyst til at lave en helt anderledes pastaret end jeg plejer, serverede jeg den med en pastasauce med kikærter, gulerødder og spinat.
Alt i alt bidrager retten med gode næringsstoffer - sunde proteiner fra både æg, hytteost og kikærter, samt smag og vitaminer fra krydderier og grøntsager. Så I kan godt høre det er en vinderret, selvom den er vegetarisk! ;)

onsdag den 8. maj 2013

Sprøde og smagfulde kyllingenuggets

Kyllingenuggets er vist en klassiker hos både børn, voksne mænd og tømmermændsramte :) Disse er fyldt med kylling og med masser af smag, sundhed og crisp. De er LCHF venlige og uden tilsætningstoffer, mel og friturestegning. De tager ikke lang tid at forberede og da de laves i ovnen, er der ingen grund til at ty til de usunde. Så lav dem selv og brug masser af kød - det er SÅ meget bedre!
Jeg blandede kokosmel og sesamfrø som panering, men her kan også bruges blendede mandler eller andre gode sager :) De kan spises med hjemmelavede fritter, en god salat eller som snack med en masse dipping. 

mandag den 6. maj 2013

Gulerodsboller uden mel (LCHF)

Disse boller var en stor succes søndag morgen og jeg kan kun anbefale at lave dem en weekendmorgen, så der er til madpakken resten af ugen (hvis de da holder så længe). De er bløde og saftige og uden stivelse, mel eller lignende. Konsistensen og smagen er selvfølgelig ikke som de gulerodsboller med masser af mel, men det gør dem ikke ringere - tværtimod. Jeg synes de smager af meget mere og har en dejlig krumme og sprødhed :)