lørdag den 23. marts 2013

Om at løbe for at restituere

Det er weekend og solen skinner! :) Dette udnyttede jeg i morges med den længste løbetur i mange måneder. Jeg forstuvede desværre min fod tilbage i oktober og jeg har derfor været lidt påpasselig med at løbe længere ture.
Men i morges gik det hele op i en højere enhed og vejret, tiden og foden var perfekt. Nogle gange bruger jeg også mine løbeture til at restituere rent mentalt og det sker bedst på de længere ture, hvor tankerne får lov til at flyve afsted. Det blev ganske vist "bare" til 8 km, men jeg nød at løbe i den dejlige morgensol og ikke skulle tænke på at slå rekorder.
Så - husk at nyde alle løbeture, jeg er sikker på, at alle er gode på hver sin måde :)

Selvom et billede er meget illustrativt, har jeg desværre ikke et fra morgenens løbetur. Men vi har vel alle et billede inde i hovedet af en god løbetur - så brug det ;-)

I stedet kan jeg vise den lækre morgenmad, jeg nød efterfølgende - fordi den dokumenterer vi jo alle i disse instagram-tider :)
Den består af: Æg stegt i kokosolie, karry og løg, LCHF bolle (ønsker I opskrift på disse?) med kyllingepålæg samt hytteost og skyr blandet med jordbær, vindruer, æble og mandler. Og en kop kaffe.

God lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar