tirsdag den 11. juni 2013

Grøn sommersalat

Det dejlige ved sommeren er de mange muligheder for at lave lækre salater med friske og smagfulde grøntsager. Denne grønne salat fik vi til en god omgang grill mad og den fungerede fint som et sprødt supplement til kødet. Faktisk lavede jeg den to dage i træk og den er god både med kød fra gris, kylling og laks. 


4 personer som tilbehør: 

1 broccoli
2 avocado 
1 bundt asparges 

Saft af 2-3 lime
En håndfuld frisk koriander
Salt 
God olivenolie 

Skær broccili i små buketter og damp det i 5-7 minutter. Skyl dem med koldt vand og lad dem dryppe af.
Skær imens aspgarges og avocado i mundrette stykker, pres saften ud af lime og hak koriander. 


Bland alle ingredienser sammen lidt inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar