Rødbede er sådan en dejlig grøntsag. Den har en flot farve,
er super sund, holder sig længe i køleskabet og kan bruges på rigtig mange
forskellige måder.
En rå rødbede synes jeg er bedst i en råkost med en god
dressing, i en omelet som her eller skåret i tynde skiver og marineret let.
I ovnen kommer den søde smag frem og det klassiske er jo at
bruge det sammen med andre rodfrugter, men prøv at spise dem med gedeost. Jeg har et par gange stegt rødbede på
panden, men jeg synes ikke rigtigt det gør noget godt for en rødbede.
Når man koger rødbede synes
jeg de smager super godt og det giver mange muligheder for forskellige salater og dips,
blandt andet klæder, ingefær, hvidløg eller peberrod en kogt rødbede rigtig godt I går stod jeg med tre rødbeder, der var lidt kedelige og tænkte: hvad så? Jeg har før udtrykt min glæde for dip, og hele eksperimentet begyndte egentlig med at jeg ville lave en rødbededip, som jeg kunne dyppe grøntsager i (det lyder så sødt – dippe og dyppe :) )
Men jeg tænkte lidt videre og ville egentlig hellere have en
ret. Det kom der denne lækre rødbedemos ud af, som var rigtig nem at lave.
Til 1 person til frokost:
2-3 rødbeder
Lidt kogevand
2 spsk skyr
Peberrod
Salt
Peber
Jeg skrællede rødbederne, skar dem i tern og kogte dem møre
i ca. 30 minutter. Derefter hældte jeg vandet fra, men gemte en smule og
blendede det med resten.
På toppen puttede jeg hytteost blandet med spinat, men jeg kunne forestille mig det fungerer godt i en tortilla-omelet, som erstatning for eksempelvis kartoffelmos, eller som tilbehør til kylling.
På toppen puttede jeg hytteost blandet med spinat, men jeg kunne forestille mig det fungerer godt i en tortilla-omelet, som erstatning for eksempelvis kartoffelmos, eller som tilbehør til kylling.
I en udvidet model kunne man prøve med hvidløg, ingefær,
krydderier eller hvad man lige har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar